mandag den 26. marts 2012

DIY: BLÆK KLAT

Only
Faldt for denne super flotte top fra Only, som heller ikke er vanvittig dyr (179,75), men synes alligevel det ville være meget sjovere og ikke helt umuligt at lave noget lignende - og så endda få noget mere unikt! Den mindede mig meget om den klassiske Rorschach blæk-klat test, så fandt inspiration via denne (Googling af "inkblot"). Og blækklatter er virkelig IN! Se f.eks. Dion Lee's forårskollektion fra 2011. Den må helt sikkert være dyr - Emma Watson er i hvert fald set i en kjole herfra sååeh... ;)


Dion Lee, spring 2011




Top, H&M, 69,95 kr. 
Har eksperimenteret med forskellige metoder, for bedst at få et symmetrisk mønster, og der var ikke så meget hjælp på nettet til dette. Nåede frem til at male toppen med klor (man kan i princippet også bruge farve på en lysere bluse hvis man vil). 


Dette skal du bruge:
- Farvet t-shirt el. lign.
- Klor (alm. til rengøring)
- Pensel (helst billig, da den går i opløsning!)
- Bagepapir eller andet vandtæt

Bagepapir lægges ind i blusen for ikke at blege bagsiden. Med en pensel maler man ganske enkelt klor på blusen (det er skrappe sager, så der skal gerne være udluftning!). Brugte den selv ufortyndet, for en kraftigere farveændring. Ønsker man symmetrisk mønster er det bedst at male hele den symmetriske figur og ikke først den ene halvdel - det sidste klor bleger nemlig mindre (da penslen opløses i den), og farven bliver derfor mørkere. Man kan evt. give den en omgang mere efter den er tørret.
Hvis man bleger på sort stof, kan farven være svær at forudsige. Min test t-shirt blev brunlig, men dette var kun tilfældet for toppen til at starte med. Der endte i en rosa farve - ret fascinerende faktisk at se!


Farveudviklingen sker forholdsvist langsomt, så den kan standses hvis man synes den er "bleg" nok ved at vaske den.
Når den er tørret vaskes den (grundigt). Simpelt og lige til!


Gider man ikke rode sig ud i gør-det-selv-projekter, kan man selvfølgelig også købe f.eks. toppen fra Only her ;)
/N

onsdag den 14. marts 2012

Marni (at H&M) vs. ASOS

Marni at H&M 699 dkr.                                                                   Asos.com 207 dkr.

Marnis kollektion for H&M er endelig kommet i forretningerne, selvfølgelig kun i udvalgte, og man skal være hurtig for at få fat i sagerne. Synes tingene er super fine, men synes stadig de er lidt dyre for mit SU budget. Så fandt en kjole der lignede en af Marnis kjoler på ASOS til en noget billigere pris. Køb den her. / L

torsdag den 8. marts 2012

Luksus vs. budget



Chanel, Black Pearl // L'oréal Titanium, Black Gloss (736)

Sukkede i lang tid efter Chanels neglelak "Black Pearl", som er virkelig smuk - og virkelig dyr! Den er også blevet vist og blogget om en del steder, men til 180 kr. synes jeg egentlig den er lidt overvurderet. Fandt en neglelak fra L'oréal, der måske ikke har helt samme farvenuance, men er også mørk metallic og super flot - og den kostede 45,- på tilbud (normalprisen ville dog også være en del under de 180). Den er forlængst blevet en af mine favoritter, og jeg har glemt Chanel's. (Det skal lige siges at konkurrencen mellem billederne er lidt unfair da Chanel billedet er et reklamefoto).
/ N

tirsdag den 6. marts 2012

DIY: HAMA perle-skål


Vha. de velkendte Hama perler fra barndommen (eller den voksne alder) kan man lave en sjov og anderledes skål og det er meget simpelt!

Man skal bruge følgende:

- Hama perler (størrelsen er i princippet ligegyldig, men jo mindre, jo nemmere fås en vandtæt skål).
- (Ovnfast) skål el.lign.
- Ovn


Hama perler kan købes i hobbybutikker og på nettet - en pose med 1000 i den almindelige størrelse er nok og koster ca. 12 kr. Her er brugt de store, som er lidt dyre (men de er selvfølgelig købt på tilbud).

Perlerne fordeles i skålen, der evt. kan smøres med lidt olie, så skålen er lettere at tage ud. Perlerne placeres enten stående eller "hulter til bulter" i et lag. Da jeg brugte en stor kop der var ret stejl, var det lettest at stille perlerne op - hvilket jeg også synes giver det fedeste resultat, hvor skålet bliver hullet.





Skål og perler bages i ovnen ved 180 grader varmluft eller 200 grader "normal ovn". Det lader til at det er nemmere at få en almindelig skål form med varmluft, da alle perler får samme varme hele tiden, hvorimod jeg har oplevet at formen bliver lidt underlig med almindelig ovn - dette kan dog også være en sjov detalje! Bagetiden afhænger hvordan man vil have skålen, men mindst et par min., så man skal bare være sikker på perlerne er smeltet sammen. Skal skålen være tæt skal den have en del længere tid.



Hvis der er kommet deformationerne kan de rettes/mases ind til porcelæns-skålen med en ske, hvis de ikke er så pæne. Køles ned før den tages ud - man kan evt. hælde vand i for at løsne den.
Bruger selv mine til pynt og småting, men er også en rigtig sjov snack skål!


På billederne ses to skåle lavet med hhv. store og almindelige perler. Det giver vist sig selv hvilken der er lavet af hvilke :)
Der er faktisk mange muligheder med disse perler - man kan f.eks. lave lampeskærme og pop art billeder! Jeg har dog (indtil videre) kun afprøvet dette.
/ N