tirsdag den 6. marts 2012

DIY: HAMA perle-skål


Vha. de velkendte Hama perler fra barndommen (eller den voksne alder) kan man lave en sjov og anderledes skål og det er meget simpelt!

Man skal bruge følgende:

- Hama perler (størrelsen er i princippet ligegyldig, men jo mindre, jo nemmere fås en vandtæt skål).
- (Ovnfast) skål el.lign.
- Ovn


Hama perler kan købes i hobbybutikker og på nettet - en pose med 1000 i den almindelige størrelse er nok og koster ca. 12 kr. Her er brugt de store, som er lidt dyre (men de er selvfølgelig købt på tilbud).

Perlerne fordeles i skålen, der evt. kan smøres med lidt olie, så skålen er lettere at tage ud. Perlerne placeres enten stående eller "hulter til bulter" i et lag. Da jeg brugte en stor kop der var ret stejl, var det lettest at stille perlerne op - hvilket jeg også synes giver det fedeste resultat, hvor skålet bliver hullet.





Skål og perler bages i ovnen ved 180 grader varmluft eller 200 grader "normal ovn". Det lader til at det er nemmere at få en almindelig skål form med varmluft, da alle perler får samme varme hele tiden, hvorimod jeg har oplevet at formen bliver lidt underlig med almindelig ovn - dette kan dog også være en sjov detalje! Bagetiden afhænger hvordan man vil have skålen, men mindst et par min., så man skal bare være sikker på perlerne er smeltet sammen. Skal skålen være tæt skal den have en del længere tid.



Hvis der er kommet deformationerne kan de rettes/mases ind til porcelæns-skålen med en ske, hvis de ikke er så pæne. Køles ned før den tages ud - man kan evt. hælde vand i for at løsne den.
Bruger selv mine til pynt og småting, men er også en rigtig sjov snack skål!


På billederne ses to skåle lavet med hhv. store og almindelige perler. Det giver vist sig selv hvilken der er lavet af hvilke :)
Der er faktisk mange muligheder med disse perler - man kan f.eks. lave lampeskærme og pop art billeder! Jeg har dog (indtil videre) kun afprøvet dette.
/ N

Ingen kommentarer:

Send en kommentar