mandag den 20. februar 2012

DIY: Peter Pan krave à la Louis Vuitton.

 
Louis Vuitton, efterår 2011 / DIY, forår 2012

Jeg er blevet meget betaget af den fine "krave-mode" og har i et stykke tid kigget efter en løs krave til at sætte under en bluse. Da jeg ikke rigtig har fundet en, tog jeg sagen i egen hånd, og det viser sig at man uden problemer kan lave en selv, der kan gøre enhver kedelig bluse bemærkelsesværdig. Da jeg ikke ejer en symaskine valgte jeg den nemmeste metode, nemlig at lave en i filt, da man bare kan klippe i materialet og ikke skal sy kanten. 

Dette skal du bruge:

Saks

Synål
Tråd
Knap
Filt
Silkebånd el. lign.
Skabelon



Det er næsten for nemt og billigt:

Filt kan købes i stof- og hobbybutikker. Panduro hobby sælger filt til 50,- pr. meter og man kan købe ned til 25 cm (det er 90 cm bredt). Jeg fik 30 cm for 15 kr. og så har jeg rigeligt! Man behøves ikke investere i en hel rulle silkebånd; jeg klippede et par bøjle-stropper af en bluse, da den alligevel aldrig hænger på en bøjle.
Er man vild med perlekraver, kan man sy/lime perer på i et tæt lag på kraven og evt. undvære knappen.


Start med at klippe skabelonen ud - den kan hentes her. Hvis man som mig ikke har en printer, kan man på primitiv vis holde et styppe papir op foran computerskærmen, og på den måde tegne den af. Husk at sørge for at zoome ind så arket på skærmen svarer til A4 størrelse.
Jeg har brugt et dobbelt lag filt, da det var lidt tyndt og gennemsigtigt, og man kan nemt klippe i 2 lag på én gang.


Skabelonen tegnes over på filt-stoffet (med blyant/pen), der ligger dobbelt hvis man ønsker det. Herefter sætter man et par nåle i, så lagene bliver liggende mens man klipper. Man gentager så man har 2 (dobbelt) stykker. Man skal huske at vende skabelonen om 2. gang, så blyantstregen på den ene ikke kommer til at vende ud når man er færdig.

Kraven syes sammen ved at sy knappen i forneden (man kan bruge en nål til at holde sammen på tingene til knappen er syet i).


Til sidst syes et stykke silkebånd i hver side af kraven. Bruger man dobbeltlag lægges det imellem lagene og man syer nogle sting.


Voilà og den er færdig!





Når jeg kommer i besiddelse af en hultang er planen at lave huller i hver "bue" langs kanten af kraven.

/N

2 kommentarer:

  1. Wow! Super fed krave du har fået lavet der!

    SvarSlet
  2. Tak! Er også ret tilfreds med den - både mht. design, pris og tidsomfanget for at lave den ;)
    /N

    SvarSlet