tirsdag den 1. maj 2012
DIY: spids krave
Endnu en nem krave at lave - og det er super hurtigt, når man først har hvad man skal bruge:
- Skjorte
- Saks
Man kan få skjorter, der er perfekte til formålet i genbrugsbutikker, hvor man kan være heldig at finde dem i pastelfarver, der er meget på mode dette forår/sommer.
Kraven klippes af skjorten lang kanten tæt op ad sygningen, og så er den faktisk færdig!
Pastelgul skjorte købt i genbrug. Pris: 25,-
Det vil også være oplagt at dekorere kraven med perler, som man ser overalt lige nu - det skal jeg også have afprøvet, men denne får lov til at stå som den er, enkel, fin og pastelfarvet :)
/N
mandag den 26. marts 2012
DIY: BLÆK KLAT
![]() |
| Only |
Faldt for denne super flotte top fra Only, som heller ikke er vanvittig dyr (179,75), men synes alligevel det ville være meget sjovere og ikke helt umuligt at lave noget lignende - og så endda få noget mere unikt! Den mindede mig meget om den klassiske Rorschach blæk-klat test, så fandt inspiration via denne (Googling af "inkblot"). Og blækklatter er virkelig IN! Se f.eks. Dion Lee's forårskollektion fra 2011. Den må helt sikkert være dyr - Emma Watson er i hvert fald set i en kjole herfra sååeh... ;)
![]() |
| Dion Lee, spring 2011 |

| Top, H&M, 69,95 kr. |
Har eksperimenteret med forskellige metoder, for bedst at få et symmetrisk mønster, og der var ikke så meget hjælp på nettet til dette. Nåede frem til at male toppen med klor (man kan i princippet også bruge farve på en lysere bluse hvis man vil).
Dette skal du bruge:
- Farvet t-shirt el. lign.
- Klor (alm. til rengøring)
- Pensel (helst billig, da den går i opløsning!)
- Bagepapir eller andet vandtæt
Bagepapir lægges ind i blusen for ikke at blege bagsiden. Med en pensel maler man ganske enkelt klor på blusen (det er skrappe sager, så der skal gerne være udluftning!). Brugte den selv ufortyndet, for en kraftigere farveændring. Ønsker man symmetrisk mønster er det bedst at male hele den symmetriske figur og ikke først den ene halvdel - det sidste klor bleger nemlig mindre (da penslen opløses i den), og farven bliver derfor mørkere. Man kan evt. give den en omgang mere efter den er tørret.
Hvis man bleger på sort stof, kan farven være svær at forudsige. Min test t-shirt blev brunlig, men dette var kun tilfældet for toppen til at starte med. Der endte i en rosa farve - ret fascinerende faktisk at se!
Farveudviklingen sker forholdsvist langsomt, så den kan standses hvis man synes den er "bleg" nok ved at vaske den.
Når den er tørret vaskes den (grundigt). Simpelt og lige til!
Gider man ikke rode sig ud i gør-det-selv-projekter, kan man selvfølgelig også købe f.eks. toppen fra Only her ;)
/N
onsdag den 14. marts 2012
Marni (at H&M) vs. ASOS
![]() |
| Marni at H&M 699 dkr. Asos.com 207 dkr. |
Marnis kollektion for H&M er endelig kommet i forretningerne, selvfølgelig kun i udvalgte, og man skal være hurtig for at få fat i sagerne. Synes tingene er super fine, men synes stadig de er lidt dyre for mit SU budget. Så fandt en kjole der lignede en af Marnis kjoler på ASOS til en noget billigere pris. Køb den her. / L
torsdag den 8. marts 2012
Luksus vs. budget
| Chanel, Black Pearl // L'oréal Titanium, Black Gloss (736) |
/ N
tirsdag den 6. marts 2012
DIY: HAMA perle-skål
Vha. de velkendte Hama perler fra barndommen (eller den voksne alder) kan man lave en sjov og anderledes skål og det er meget simpelt!
Man skal bruge følgende:
- Hama perler (størrelsen er i princippet ligegyldig, men jo mindre, jo nemmere fås en vandtæt skål).
- (Ovnfast) skål el.lign.
- Ovn
Hama perler kan købes i hobbybutikker og på nettet - en pose med 1000 i den almindelige størrelse er nok og koster ca. 12 kr. Her er brugt de store, som er lidt dyre (men de er selvfølgelig købt på tilbud).
Perlerne fordeles i skålen, der evt. kan smøres med lidt olie, så skålen er lettere at tage ud. Perlerne placeres enten stående eller "hulter til bulter" i et lag. Da jeg brugte en stor kop der var ret stejl, var det lettest at stille perlerne op - hvilket jeg også synes giver det fedeste resultat, hvor skålet bliver hullet.
Skål og perler bages i ovnen ved 180 grader varmluft eller 200 grader "normal ovn". Det lader til at det er nemmere at få en almindelig skål form med varmluft, da alle perler får samme varme hele tiden, hvorimod jeg har oplevet at formen bliver lidt underlig med almindelig ovn - dette kan dog også være en sjov detalje! Bagetiden afhænger hvordan man vil have skålen, men mindst et par min., så man skal bare være sikker på perlerne er smeltet sammen. Skal skålen være tæt skal den have en del længere tid.
Hvis der er kommet deformationerne kan de rettes/mases ind til porcelæns-skålen med en ske, hvis de ikke er så pæne. Køles ned før den tages ud - man kan evt. hælde vand i for at løsne den.
Bruger selv mine til pynt og småting, men er også en rigtig sjov snack skål!
På billederne ses to skåle lavet med hhv. store og almindelige perler. Det giver vist sig selv hvilken der er lavet af hvilke :)
Der er faktisk mange muligheder med disse perler - man kan f.eks. lave lampeskærme og pop art billeder! Jeg har dog (indtil videre) kun afprøvet dette.
/ N
fredag den 24. februar 2012
Luksus vs. budget
![]() |
| Org.Isabel Marant 'willow' sneakers Sneakers købt på ebay.com |
Som studerende (på SU) har jeg sjældent råd til de fede (og dyre) designervarer. Ebay er derfor blevet min bedste ven lige for tiden. Har kigget lidt på disse Isabel Marant sneakers, men havde ikke råd til at give op mod de 3600 dkr. som disse sneakers koster. Jeg fandt et par efterligningssneakers til omkring 380 dkr (med fragt) på ebay.com. Jeg synes selv de ligner ret godt, og man skal tæt på for at se at det ikke er den ægte vare.
![]() |
| Orginalen Efterligning købt på ebay |
Det gælder ikke kun for disse 'object of desire' sneakers, at de kan findes billigt på ebay, som efterligninger. Man kan sagtens finde masser af andre efterligninger af både designer sko og tøj på ebay. Det skal dog pointeres, at der ikke er tale om kopivarer, men efterligninger, derfor står designerens navn ikke på varen. Kendere vil selvfølgelig altid kunne se forskel på den ægte vare og en efterligning, men synes at mine sneakers er en ret god efterligning i forhold til prisen, og kvaliteten er også fin. / L
mandag den 20. februar 2012
DIY: Peter Pan krave à la Louis Vuitton.
Louis Vuitton, efterår 2011 / DIY, forår 2012
Jeg er blevet meget betaget af den fine "krave-mode" og har i et stykke tid kigget efter en løs krave til at sætte under en bluse. Da jeg ikke rigtig har fundet en, tog jeg sagen i egen hånd, og det viser sig at man uden problemer kan lave en selv, der kan gøre enhver kedelig bluse bemærkelsesværdig. Da jeg ikke ejer en symaskine valgte jeg den nemmeste metode, nemlig at lave en i filt, da man bare kan klippe i materialet og ikke skal sy kanten.
Dette skal du bruge:
Saks
Synål
Tråd
Knap
Filt
Silkebånd el. lign.
Skabelon
Det er næsten for nemt og billigt:
Filt kan købes i stof- og hobbybutikker. Panduro hobby sælger filt til 50,- pr. meter og man kan købe ned til 25 cm (det er 90 cm bredt). Jeg fik 30 cm for 15 kr. og så har jeg rigeligt! Man behøves ikke investere i en hel rulle silkebånd; jeg klippede et par bøjle-stropper af en bluse, da den alligevel aldrig hænger på en bøjle.
Er man vild med perlekraver, kan man sy/lime perer på i et tæt lag på kraven og evt. undvære knappen.
Start med at klippe skabelonen ud - den kan hentes her. Hvis man som mig ikke har en printer, kan man på primitiv vis holde et styppe papir op foran computerskærmen, og på den måde tegne den af. Husk at sørge for at zoome ind så arket på skærmen svarer til A4 størrelse.
Er man vild med perlekraver, kan man sy/lime perer på i et tæt lag på kraven og evt. undvære knappen.
Start med at klippe skabelonen ud - den kan hentes her. Hvis man som mig ikke har en printer, kan man på primitiv vis holde et styppe papir op foran computerskærmen, og på den måde tegne den af. Husk at sørge for at zoome ind så arket på skærmen svarer til A4 størrelse.
Jeg har brugt et dobbelt lag filt, da det var lidt tyndt og gennemsigtigt, og man kan nemt klippe i 2 lag på én gang.
Skabelonen tegnes over på filt-stoffet (med blyant/pen), der ligger dobbelt hvis man ønsker det. Herefter sætter man et par nåle i, så lagene bliver liggende mens man klipper. Man gentager så man har 2 (dobbelt) stykker. Man skal huske at vende skabelonen om 2. gang, så blyantstregen på den ene ikke kommer til at vende ud når man er færdig.
Skabelonen tegnes over på filt-stoffet (med blyant/pen), der ligger dobbelt hvis man ønsker det. Herefter sætter man et par nåle i, så lagene bliver liggende mens man klipper. Man gentager så man har 2 (dobbelt) stykker. Man skal huske at vende skabelonen om 2. gang, så blyantstregen på den ene ikke kommer til at vende ud når man er færdig.
Til sidst syes et stykke silkebånd i hver side af kraven. Bruger man dobbeltlag lægges det imellem lagene og man syer nogle sting.
Voilà og den er færdig!
Når jeg kommer i besiddelse af en hultang er planen at lave huller i hver "bue" langs kanten af kraven.
/N
Abonner på:
Opslag (Atom)











